Om at have nogen at følges med og dele et hjem med. Om kærligheden også til de børn, som var med i starten, og som senere gik deres egne veje – som sjovt nok jævnligt fører steder hen, hvor du selv har været.
Du listed’ ind i mit sind
Da du så, jeg savned’ dig
Det var nok de ture, som vi gik
Og de mange smil, jeg fik
Som jeg måtte lukke ind
Du gav dem liv af dit mod
Vi slap dem fri og så dem gå
Lyttende af stier, som vi gik
Efter samme slags musik
Som de åbenbart forstod
Nu, flere øjne, der ser
Varme tanker følger med
Og hvis nu mørket banker på
Selve sjælen farves grå
Vil I være lige der
Så nu vil jeg aldrig savne mer’
At dele glæderne med nog’n
Og glædes ved, at det jeg ser
Er virk’lighed og ingen illusion